Hvorfor

Mange gravide har i dag et stort behov for at få bekræftet normaliteten af deres foster. Denne normalitet kan bedst bekræftes ved en eller flere ultralydsskanninger. Nedenfor er beskrevet forskellige årsager til, at ultralydsskanning kan være en stor hjælp.


1. Bekræftelse af normal graviditet idet ca. 20% af alle graviditeter resulterer i abort. I modsat fald kan ultralydsskanning være en stor hjælp til planlægning af “naturlig abort” eller udsugningsabort under aftalt ½. dags indlæggelse. .

2. Ca. 20 % af alle gravide har et andet fødselstidspunkt (oftest senere) end forventet ud fra sidste menstruations 1. dag. Tidlig korrektion af dette vil medvirke til normalisering af graviditeten og forhindre ængstelse senere i graviditeten, når der ellers ville opstå mistanke om “lille foster” (væksthæmmet foster).

3. Bekræftelse af antallet af fostre. Det er endvidere væsentligt at undersøge, hvorvidt der er tale om en- eller to-ægget tvillingegraviditet, idet der er forskel i risikoen herved. Der vil meget sjældent være tale om trillinger.

4. I enkelte situationer kan graviditeten være placeret uden for livmoderen- typisk i den ene æggeleder. Oftest vil dette på et tidligt tidspunkt give symptomer som smerter og pletblødning. Gravide bør i så tilfælde søge læge, hvor ultralydsskanning vil afsløre graviditetens placering.

5. 97% af alle fødte børn er helt normale , men 3% har et handicap. Af disse udgør kromosomfejl (hovedsagelig mongolisme) ca. 1/4 medens 3/4 har andre udviklingsfejl. Tidlig ultralydsskanning mellem ca. 11.-14. graviditetsuge vil i en stor del af tilfældene (ca. 90 %) kunne udpege mistænkte mongolfostre eller andre kromosomfejl . Ved samtidig brug af tidlig blodprøve(double-test) 8 -13 grav. uge og vurdering af andre "markører" feks. fosterets næseben vil op til 96% af alvorlige kromosomfejl udpeges. Denne mistanke kan be- eller afkræftes ved en moderkageprøve eller fostervandsprøve.. Andre alvorlige udviklingsfejl kan også findes ved yderligere ultralydsskanning evt. kombineret med sen gennemskanning uge 20.  

6. Ultralydsskanning senere - (20 - 41.... grav.uge) vil oftest kun være nødvendigt  pga. et ønske om kontrol af fosterets vækst, livmoderhalsens længde, fosterstilling, moderkagens placering og evt. kontrol af fosterets indre organer.

Fosteralder/Fødselstidspunkt.

For at udregne forventet fødselstidspunkt anvendes sidste menstruations første dag :
  Dato SM:_______
Derudover har cykluslængden betydning, idet der i en normal 28 dages cyklus (1. menst.dag - næste 1. menst.dag) tillægges 280 dage.. Er cyklus længere f.eks. 32 dag tillægges yderligere 4 dage. Herved udregnes det forventede fødselstidspunkt:
  Forventet fødsel:_______
Da ægløsningen hos mange (ca. 20%) ofte finder sted dage til uger senere end forventet, er sidste menstruations første dag en meget usikker dato til beregningen af fødselstidspunkt.
Langt de fleste gravide føder i perioden 14 dage før til 14 dage efter forventet fødselstidspunkt.