Certificering

Certificering
 
For at kunne udføre en kvalificeret ultralydsskanning skal afdelingen/personen der udfører denne være certificeret. Dette vil sige, at sygeplejersken, jordemoderen eller lægen gennemgår en såvel teoretisk som praktisk uddannelse i ultralydsskanning. Nakkefoldsskanning og gennemskanning 18 -20 kræver yderligere uddannelse og mange undersøgelser pr. år evt. som led i et større team af specialuddannet personel.


Certificering betyder også, at der løbende holdes kontrol med afdelingens/individuelle resultater. Naturligvis for at du kan forvente en optimal kvalitet. I region Nordjylland er personalet på ultralydsafdelingerne i Thy-Mors, Hjørring og Aalborg certificeret eller får supervision af kolleger. Tillige er der en god organisation mellem disse afdelinger netop for at sikre kvaliteten.