Blodprøver
Blodprøver
Doubletest.
Er en blodprøve fra den gravide, der kan tages i grav. uge 8+0+til 13+6. Ved denne test analyseres PAPP-A (proteinstof) og beta-HCG (graviditetshormon). Ud fra værdierne gives en risikoberegning for mongolisme eller anden alvorlig kromosomfejl. Denne analyse udføres på klinisk biokemiske afdeling på Aalborg Sygehus for hele regionen. Resultatet af blodprøven skal sammenholdes med en ultralydsskanning (nakkefoldsskanningen i 11- 14 grav. uge), hvorefter der kan beregnes en samlet risikovurdering på basis af alder - ultralydsskanning og doubletest.
Tripletest.
Er en blodprøve fra den gravide, der kan tages i grav. uge 15 -17. Ved denne test analyseres AFP(proteinstof), s-østradiol(hormon) og HCG(graviditetshormon). Disse værdier kan give risikoberegning for mongolisme eller anden alvorlig fosterfejl. Analysen udføres på Statens Serum Institut. Efter udvikling af doubletesten bruges denne test i dag sjældent.
Falsk positiv.
Begge test kan give en falsk forhøjet risiko for fosterfejl dog overvejende tripletesten.
Falsk negativ.
Begge test kan vise normale værdier, omend fosteret har en alvorlig kromosomfejl.
Kombineret test.
Netop ved at kombinere blodprøven med ultralydsskanningen 11- 14 grav. uge( nakkesskanning) og gennemsskanningen i 20 grav. uge kan de falsk positiv og falsk negative beregninger nedsættes betydeligt.